Kongernes Jagtfalke, årg. 2009. Pris kr. 150,- Kan købes i Ørnereservatets information - før og efter forevisningerne.
Grøn fundamentalisme
”Professor Martin Paldam har i weekendavisen den 27. november 2008 sat trusselsbilledet mod verdens fugle til debat. Det er sympatisk af forfatteren, at han indledningsvis erkender, at han her bevæger sig uden for sit sædvanlige fagområde”… siger Fjeldså i sit indlæg d. 12-12-08 i Weekendavisen.
Det havde klædt Fjeldså, at han ligesom Paldam erkendte sine faglige begrænsninger, og at han havde omtalt sit nære forhold til interesseorganisationen Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som i årevis har fremmanet et vildt og useriøst trusselsbillede ikke mindst, hvad angår rovfuglene.
Fjeldså glemmer at oplyse om sit forhold til Videnskabsrådet, som var rådgivende for Skov- og Naturstyrelsen, hvor han samtidig sad i hovedbestyrelsen for DOF men allermest, at Videnskabsrådet og Skov- og Naturstyrelsen betalte afdelingsleder på Zoologisk Museum, dr. Phil. Finn Salomonsen, for at udarbejde en rapport, som havde til hensigt at få jagtfalken placeret som en truet art på den såkaldte ”røde liste”. Finn Salomonsen havde først indstillet, at jagtfalken ikke var en truet art, men for at ændre i sin første redegørelse blev han betalt af Videnskabsrådet og Skov- og Naturstyrelsen - som det hed sig - for den ulejlighed han havde påtaget sig.Der var altså tale om et rent strategisk og politisk bestillingsarbejde, som sikkert har plaget Salomonsen, der var specialist på grønlandske forhold, og måtte øve vold mod sit videnskabelige mandat. Det er nok mere end sandsynligt, at Fjeldså kender denne uvidenskabelige sag, som blot er toppen af isbjerget.
Det er indlysende, at denne pikante form for videnskabelig manipulation ikke efterlader særlig stor troværdighed om optælling af fuglene og deres antal. Det er langt fra alle ornitologer, som Fjeldså betegner som ” frivillige og professionelle” der er tilstrækkelig kyndige til at artsbestemme. Folk, som DOF kalder sine rovfuglespecialister, har stort besvær med at se forskel på våger og ørne. Mange af de såkaldte specialister kan end ikke se forskel på et dun fra en voksen kongeørn og en unge. Det efterlader mildest talt et troværdighedsproblem. Jon Fjeldså vil gerne have gjort fuglene op i mandtal, og det uanset hvilke omkostninger, det har for de sjældne arter. Et stort antal fugle går hvert år til grunde pga. ringmærkning, som Zoologisk Museum i København står for.
Det er udvalgte og frivillige ornitologer fra DOF, som foretager denne opgave uden at vise hensyn – selv i yngletiden. Ørnereservatet modtager hvert år snesevis af henvendelser om rovfugleunger, der er faldet ud af reden pga. stress og forstyrrelser i forbindelse med ringmærkningen. Ungerne dør ofte af sult eller bliver ædt af ræve og kun de afbidte fødder er tilbage med ringen som et sørgeligt bevis.
I Jon Fjeldås indlæg i Weekendavisen er der vist et billede af den røde glente. På trods af, at det er en af de sjældneste rovfugle i Danmark med kun 40-50 ynglepar, får den ikke en chance for at få fred. Registreringsmanien er så grotesk, at man foruden ringen sætter store nummerplader på dens vinger med det fatale resultat, at glenten river sine fjer i stykker og må flyve med et stort hul i vingen.
Denne smukke rovfugl med dens pragtfulde flugt, som enhver naturelsker nyder synet af, bliver altså skændet på denne hensynsløse måde, blot for at tilfredsstille nogle få ornitologers registreringsdille, som bliver legitimeret som videnskab.
Den røde glente er meget følsom overfor forstyrrelser ved sin rede, men får ikke fred til at passe sit yngel, og det er måske den virkelige årsag til, at bestanden har så svært ved at klare sig.
Har man sin gang på Zoologisk Museum i København er man også bekendt med, at ornitologer igennem årerne har fjernet tusindvis af vilde fugles ægkuld fra naturen. Et af de værste overgreb, der er overgået naturen i Danmark, drejer sig om vandrefalken, der i en periode systematisk fik stjålet alle ægkuld bl.a. fra Møns Klint, hvor den til sidst forsvandt. Mindst tusinde falkeunger blev dræbt blot for at pryde ornitologernes ægsamlinger. Det var ornitologer fra bl.a. Zoologisk Museum, der førte an med denne forbrydelse.
Lektor Nils Arasø har i et efterfølgende indlæg d. 17-12-2008 i weekendavisen ikke holdt sig tilbage for at forherlige den ornitologiske ufejlbarlighed, men han glemmer at fortælle, at han er nært forbundet med DOF’s fundamentalistiske inderkreds.
Personer, der har et andet natursyn, end det Arasø og DOF har, bliver ofte truet med bål og brand, og man holder sig ikke tilbage med at sammenligne fredelige danskere med Al Quaeda terrorister, hvis det tjener foreningens, formål. Det er åbenbart til denne kreds af ekstrem fanatisme Nils Arasø bekender sig til, hvor trusler afpresning og falske redegørelser hører til dagens orden, bare ”hensigten helliger den gode sag”.
Det er befriende at se, at en professor i økonomi tager bladet fra munden. Paldam kan udefra se tallenes sammenhæng og vurderer nøgternt uden på forhånd at være gennemsyret af DOF’s ”rødliste kriterier”, som alt for ofte hviler på et løst grundlag.
Lad det blive slået fast: De vilde fugle ejes ikke af bestemte foreninger, og der er heldigvis ikke monopol på holdninger omkring naturen.
Frank WenzelØrnereservatet
Politikens navneredaktion, journalist Henrik Larsen har i anledning af min fødselsdag 16. nov. 2008 skrevet en artikel, ”Den stridbare ørnemand”
Begyndelsen
Artiklen var en uhyrlig udlægning fra Politikens side, at fremmane et modsætningsforhold til ornitologer generelt. Ornitologer kommer nemlig i hundredvis på Ørnereservatet for at lære rovfuglene at kende, og mange deltager endvidere på vores kurser for at opleve nærkontakten med rovfuglene. Det store flertal af fornuftige ornitologer er gode mennesker med en ærlig naturinteresse, men de bliver groft misbrugt med en ideologi, hvor man ikke respekterer andres natursyn end den DOFs formand Christian Hjort har indført.
På Ørnereservatet arbejder internationalt fremragende falkonerer, hvis ornitologiske kendskab er i højeste klasse. For mit eget vedkomme blev jeg som ung, i en mangeårig periode, oplært af skovrider Vagn Holstein. Han fik, som formand for Ornitologisk forening, mig til at gå ind i foreningen. I DOF har jeg haft samarbejde med både Finn Salomonsen og læge Lorenz Ferdinand, som begge var efterfølgende formænd. Jeg har altså selv hørt til inderkredsen, før DOF drejede ind på den fundamentalistiske retning.
Fundamentalister
Journalist Henrik Larsen fremkommer med samme udokumenterede påstande og på samme useriøse vis, som Dansk ornitologisk forenings formand Christian Hjort, igennem årene har annonceret, og som hans tro inderkreds af fundamentalister ved enhver lejlighed bringer til torvs.
Beklageligvis har Henrik Larsen ikke haft interesse i, at undersøge sagens substans nærmere. Uden betænkelighed referer HL antagelser og løse påstande og er i konflikt med de presseetiske regler i særdeleshed, når det drejer sig om at mistænkeliggøre og kompromittere en persons omdømme i offentligheden.
Fuldmægtig i Fredningsstyrelsen, Poul Hald Mortensen: Naturfredningsrådet: Jan Dyck: Zoologisk museum: Finn Salomonsen med Birgit Sloth. (Foto fra bogen: Jagtfalken på regeringsplan af Frank Wenzel)
De faktiske forhold
Mht. omtalte injuriesag for 30 år siden måtte jeg betale sagsomkostningerne. Hovedpersonen doktor phil. Finn Salomonsen, tidligere formand for Dansk Ornitologisk Forening, gav en uforbeholden undskyldning igennem sin advokat (højesteretssagfører Bondo Svane), hvis jeg ville hæve sagen.
Det var dette vidneudsagn til retten som var udslagsgivende for undskyldningen. I den fortrolige erklæring fremgår det blandt andet, at den journalist, som HL referer til, ulovligt har ombyttet æg fra en glenterede i Sønderjylland med æg fra en duehøgerede samme sted.
Vidnet forsætter: ”det er mig ligeledes bekendt at Finn Salomonsen selv har medvirket ved indsamling af fugle og fugleæg under ekskursioner hvor andre af de i brevet (vidneerklæringen) omtalte personer deltog”.
Da Politiken nu har genopfrisket en 30 år gammel retsag (den må vel være historisk og betydningsfuld) er det relevant, at hidtil fortrolige oplysninger kommer frem for dagens lys. Specielt hvad angår den journalist, som HL anfører i forbindelse med den injuriesag han henviser til.
Den journalist som HL, omtaler, kan klart karakteriseres som en biologisk svindler, som har udøvet fauna kriminalitet i DOFs tjeneste.
Retssagen havde ikke noget at gøre med det Henrik Larsen anfører, men handlede om en vandrerudstilling (Nordiske rovfugle), som Danmarks Biblioteks Forening havde bestilt hos mig. For første gang i Danmark blev der for alvor sat fokus på rovfuglene. Trods indædt modstand fra DOF blev udstillingen gennemført og blev vist på biblioteker over hele landet.
Andre havde endnu ikke fået øjnene op for, at der i offentligheden var interesse for rovfuglene. I mange år havde jeg allerede oplyst om fuglene, for at beskytte dem i naturen og tale for deres eksistensberettigelse.
Mediernes store interesse for mit arbejde for rovfuglene endte med at DOF hyrede to freelance journalister for at skade Ørnereservatet – men for sent. Ørnereservatet var etableret.
Frank Wenzel med ynglende jagtfalke
Skov- og naturstyrelsen
Det blev netop bekræftet, at rovfuglene ynglede i stort tal på Ørnereservatet, selv de meget inhabile kontrollanter (Jørgen Bent Thomsen og Poul Hald Mortensen ) fra Skov- og naturstyrelsen måtte erkende, at forholdende var i orden. Senere kom det frem, at styrelsens medarbejdere misbrugte Ørnereservatets åbenhed til at indsamle fortroligt materiale for senere at skade virksomheden. Bla. kan man se i brev fra tidligere kontorchef i Skov- og naturstyrelsen, Veit Koester, følgende:
”Viet Koester til Jørgen Bent Thomsen: ”Det er givet at du ikke har handlet korrekt ved at beholde de pågældende fotos og ved at lade dem bruge i den pågældende sammenhæng” ”på den baggrund finder jeg det beklageligt, at du stiller din tidligere arbejdsplads i den vanskelige situation, at du ikke engang reagerer på vores henvendelser” D. 31.1.1992
Kontorchefen dokumenterer således selv, at styrelsen er blevet infiltreret med bla. personerne Poul Hald Mortensen, (nuværende vicepræsident i Naturfredningsforeningen) og en anden fremtrædende ornitolog, (biolog Jørgen Bent Thomsen), som groft overtrådte deres ansættelsesforhold i Skov - og naturstyrelsen.
Der udviklede sig en pinlig strid mellem styrelsens kontorchef og de ornitologiske kontrollanter, da det blev opdaget, at de havde smuglet fortroligt materiale ud.
Denne sag og en anden, som foregik i Odense kongrescenter, hvor man havde bestilt en udstilling hos mig om rovfuglenes kulturhistorie, afslørende endnu engang, hvor stærkt styrelsen var blevet infiltreret af Dansk Ornitologisk Forening. Daværende kontorchef i Skov- og naturstyrelsen Veit Koester og DOFs formand Christian Hjort havde i tæt samarbejde forpurret udstillingen i Odense kongrescenter. Ørnereservatet fik tilkendt en stor erstatning, men sagen blev i øvrigt dysset ned, da visse personer fandt det for ømtåligt, at en myndighed var med til at undertrykke ytringsfriheden.
Det fik alvorlige konsekvenser for den pågældende kontorchef og en anden betydningsfuld person i Skov - og naturstyrelsen, som derefter blev fjernet fra afdelingen.
De to sager viser blot toppen af isbjerget, men dokumenterer med al tydelighed hvor meget Skov - og naturstyrelsen er infiltreret af naturfundamentalister. At der forsat siver fortroligt materiale ud for at skade Ørnereservatet -er en kendsgerning.
Rovfuglene yngler
HL forbigår bevidst den kendsgerning, at der er opnået de fineste yngleresultater i verden med rovfugle på Ørnereservatet. Dokumenteret i både foto og film og internationalt anerkendt bla. af universitetet i München der har benyttet materialet til undervisning af biologistuderende. Resultaterne kan enhver se på Ørnereservatets hjemmeside, både i tekst og video. Oplysninger som har været tilgængelige i årevis.
Hvis HL havde skrevet om yngleresultaterne, så ville historien næppe havde fået den effekt og vinkel som han havde tilsigtet.
Rovfuglene skal passe sig selv
Dette kan rettelig adresseres til dem, som opsøger de vilde fugle i naturen, ofte med stor skadevirkning for ynglefugle og andre fugle i forbindelse med ringmærkning. Heldigvis er der forskellige natursyn. Lad det blive slået fast: De vilde fugle ejes ikke af bestemte foreninger, og der er heldigvis ikke monopol for holdninger omkring naturen. Retningslinjer udstukket af EU
Ørnereservatet er i de sidste 25 år drevet efter de retningslinjer, som er udstukket af EU og Den danske regering. Folketingets miljø - og planlægningsudvalg har for længst godkendt forholdene.
Enhver der er interesseret i klar besked om Ørnereservatet kan få fat i bogen, ”Rovfuglene og mennesket” (ISBN 87-981925-3-1) på biblioteket. Bogen er særlig relevant for dem, der har interesse for Ørnereservatets historie.
Rovfugle som speciale
I dag har Ørnereservatet udviklet sig til en af Nordeuropas største naturattraktioner med rovfugle som speciale, som man kan opleve flyve frit over Nordjylland. Over 2 mil. naturinteresserede har besøgt Ørnereservatet. Hvert år har Ørnereservatet besøg af 100vis af skoler.
Danmark er i dag et af de lande i verden, der har givet mest information om rovfuglens biologi og kulturhistorie.
Vi er stolte over at have skabt forståelse og respekt om nogle af de mest fascinerende dyr i vores natur, som har ført til at rovfuglene har fået en lysere fremtid, også hvad angår for genetableringen af ørnene som ynglefugle i Danmark.
I årevis har de foreliggende oplysninger om kongeørnens yngel i allerhøjeste grad været misvisende. Det drejer sig således om et foto af en gammel musvågerede hvor det påstås at ørneunger er opfostret hvad der aldrig har været tilfældet. Redens beskaffenhed og en angivelig ørneunge som sidder i en snæver grenkløft viser at der er noget galt.
De seneste optagelser som TV2 Nord har vist d. 24-6-08 stammer fra en helt anden ørnerede og det oplyses at det er første gang at man har billeder fra en kongeørnerede. Denne oplysning bekræfter at der ikke hidtil er vist dokumentation.
Naturvejleder Thorkild Lund bidrager i høj grad til at tegne et misvisende billede af ørnene. Han har tidligere optrådt i tv hvor han med flaksende armbevægelser prøver at efterligne en kongeørn der er på jagt efter en hugorm. Dette sammen med fejlagtige angivelser om kongeørnens byttedyr på informationstavlerne i lille vildmose, passer ikke med de biologiske fakta, og har mere til fælles med musvågens byttedyr end den storvildt jæger som kongeørnen i virkeligheden er, hvor bl.a. ræve og rådyr er et kærkomment jagtmål.Man kan så spørge om kongeørnen har ændret adfærd i lille vildmose p.g.a. det slagteriaffald den bliver forsynet med.
Helt galt går det når man i vildmosecentret har opbygget en simulator som skal foregive en flyvende kongeørn. En sådan genstand med mekanisk støj der svinger frem og tilbage, minder mest om en flyvende mejetærsker og hører hjemme i en forlystelsespark. Man forstår godt lokalbefolkningen er imod nationalpark projektet i vildmosen hvor man med rette frygter en yderligere tivolisering af den vilde natur.
Det har åbenbart været magtpålæggende endelig at vise en rigtig kongeørnerede, om det så går ud over ørneungen som ser ud til at været stivnet i chok, tager man ikke hensyn til. Det sagen drejer sig om er, at der ikke hidtil har været troværdighed og en komplet uvidenhed om kongeørnen.
Det undrer mig ikke at Thorkild Lund og Jan Skriver er ivrige lejesvende for DOF´s formand Christian Hjort.
De har alle snablen langt nede i Åge V. Jensens lukrative fonde som fra Lichenstein styrer store dele af Danmarks natur. Se artikel i Jyllandsposten d. 19-6-05 af Axel Phil-Andersen og Lars From. Det fremgår af artiklen at embedsmænd karakteriserer fonden som naturmafia. En anden sag er at det er dybt problematisk at firmaer her i landet har samarbejde med personer som journalist Jan Skriver der arbejder som producer for TV2 nord med naturudsendelser, han har et personligt engagement i en interesseorganisation som DOF hvor han villigt lader sig bruge i formandens Christian Hjorts usmagelige agitation ved bl.a. at have skrevet ”De ti bud mod falkonerer” i foreningens blad ”Fugle”, der sætter lighedstegn mellem hæderlige danske statsborgere og internationale terrorister.
Et hvert menneske med et demokratisk sindelag må med afsky tage afstand fra en sådan religiøs fanatisme som Jan Skriver har involveret sig i.
Lad mig til sidst give et eksempel på hvor lidt naturvejlederen og Jan Skriver har kendskab til kongeørnen. Tv optagelserne viser at Jan Skriver samler et dun op fra skovbunden og spørger Thorkild Lund om det så er fra årets ørneunge, hvad han bekræfter. Det såkaldte bevis på årets ørneunge er ikke fra en unge men hører til en voksen ørn og det vil man vide hvis man har det mindste kendskab til kongeørnen. Det er også bekræftet at de samme personer ikke kan se forskel på ørne og våger, selv på klods hold.
Seerne og naturen har fortjent bedre og mere respekt om sagligheden, frem for billig plattenslager retorik og ensidighed som vi alt for ofte bliver præsenteret for.
Udenfor pædagogisk rækkevidde
Lektor Nils Aarsø har i anledning af artiklen: ”tættest på” af Pernille Stensgaard i Weekendavisen d.17. april 2008, skrevet et læserbrev med et perfidt angreb på journalisten og tilkendegiver en stigende irritation over, at der findes andre holdninger til naturen end den han selv har.
Frank Wenzel med kongeørn, maj 2008. Foto: Maria Borup Wenzel
I Nils Aarsøs verdensbillede er rovfuglene et registreringsobjekt, som ligeså godt kunne være et frimærke. At betragte rovfuglene med respekt og personlighed er åbenbart i hans syn en menneskeliggørelse (antropomorficering) som ikke tolereres.
Han falder også for fristelsen til at reklamerer for DOF, dog uden at gøre opmærksom på, at han er knyttet til denne forening, og kender formanden Christian Hjort temmelig godt. Når Aarsø taler om efterstræbelse af rovfugle skal man minde om, at det var flere bestyrelsesmedlemmer i DOF og andre prominente ornitologer, som udryddede vandrefalken i Danmark.
I mere end ti år blev alle falkeæggene systematisk indsamlet bl.a. fra Møens klint og mere end tusinde vandrefalkeunger blev aflivet i æggene for at pryde ornitologernes ægsamlinger.Det står selvfølgelig enhver frit, om de vil se de vilde rovfugle, vel at mærke hvis man viser hensyn og ikke skræmmer dem fra vid og sans, hvad man desværre alt for ofte ser. Et andet problem er, at DOF´s specialister ikke kender rovfuglene.
Selv på klods hold kan de ikke se forskel på våger og ørne.I denne forbindelse skal det bemærkes, at der fortsat ikke er dokumentation for, at kongeørnene yngler i Danmark, billedet som formodes, at være en levende ørn, som sidder på en rede i Høstermark skov ved lille vildmose, viser en gammel musvågerede, som der aldrig er opvokset ørneunger i. Dette besynderlige foto er så det eneste man har, og det beviser ikke noget som helst. Fordelen ved at besøge Ørnereservatet er at alle naturinteresserede lærer rovfuglene at kende og får en god naturoplevelse på nært hold. , hvilket åbenbart er forklaringen på, at nogle ornitologer ser rødt.
Journalister, som forholder sig kritisk til ornitologerne, bliver ofte udsat for repressalier og i gentagende tilfælde har ornitologernes formænd krævet, at journalisterne bliver fjernet fra deres arbejde. Magtarrogance og pression bliver skruppelløst anvendt for at bringe det frie ord til tavshed. Et af de mest grelle eksempler udspillede sig for et par år siden, på en jagtudstilling i Odense kongrescenter, hvor Ørnereservatet var indbudt for at give oplysning om falkejagten i kulturhistorisk perspektiv. Denne helt lovlige udstilling blev i sidste øjeblik saboteret og måtte tages af programmet, skønt den allerede var slået stort op med omtale i pressen.
Bagmændene til dette mafiaagtige overgreb og krænkelse til den grundlovssikrede ytringsfrihed var såmænd Ridder af Dannebrogorden, hædersmand, Christian Hjort - DOF’s formand. – Ørnereservatet fik efterfølgende tilkendt en stor erstatning.
Til Christians Hjorts lyssky og undergravende virksomhed hører også -at han i et personligt brev til en tidligere justitsminister, har prøvet at påvirke ministeren til at stoppe Ørnereservatets oplysningsvirksomhed.
Med sådanne metoder er det ikke mærkeligt, at ornitologerne har infiltreret de andre grønne organisationer, og man dirigerer Vildforvaltningsrådet efter eget for godtbefindende. Hvor langt kan man i anstændighedens navn gå, når man er rådgivende for miljøministeren, som forventer saglighed og kompetence, der skal tjene Danmarks natur. DOF modtager hvert år betydelige offentlige midler bl.a. til at udgive foreningens blad “Fugle”. Senest har man lanceret de ti bud mod falkonererne.
Skal man le eller græde? Det minder mest om religiøs fanatisme, men stemmer i øvrigt overens med Aarsø og Hjorts intolerance. Et horribelt eksempel er, at man i det statsstøttede blad “Fugle” sætter lighedstegn på fredelige danske statsborgere og international al-Qaeda terrorisme, fordi man interesserer sig for falkonervirksomhed og rovfugle.
Det er på tide, at miljøministeren ser på DOF, s massive misinformation og snarest muligt ændre Vildtforvaltningsrådet så det bliver mere repræsentativt - de grønne organisationer bør kun have en stemme tilsammen. En mere naturlig sammensætning af Vildtforvaltningsrådet kunne bla. være, at lystfiskerne, ridesporten og turistorganisationerne - som har en legitim interesse for at benytte naturen - bliver hørt.
21.5.2008Frank WenzelØRNERESERVATET
Frank Wenzel vil ikke nøjes med at se på fugle. Han vil være med i deres liv, bygge reder med dem og tage del i deres daglige adfærd...
Af PERNILLE STENSGAARD
Læs mere i Weekendavisen i dag
Jeg byder hermed velkommen til min nye hjemmeside, en blog hvor jeg vil bringe artikler om rovfugle, aktuelle mærkesager og nyheder.
Frank Wenzel
6. marts 2008
ØRNERESERVATET